Buler og små deller med parmesan og salvie

Kan man lave mad, når man har fået en ordentlig forskrækkelse og en bule i bilen? Når ens ører bliver ved at høre den der grimme ‘kronsj’ lyd? Når ham, man stødte sammen med på parkeringspladsen først siger ‘Vi var da vist helt enige om at bakke ind i hinanden’ og derefter lader tonen skifte til ‘Jeg holdt stille, og pludselig kom du brasende’? Når ens gode, gamle bil har fået en bule og knækket kofangeren?

Ja. Det kan man godt. Især når forskrækkelsen har lagt sig lidt, og Bondemanden med al sin snilde har repareret bilen, så man kan køre igen. Når man går rundt i engen og kigger på blomsterne og tænker over, at det kunne da have været værre.

Men man er ikke så kreativ, som man ellers ville have været. Man falder tilbage til trøstemad. Til vanen. Til det nemme. Til hakkekød. Og det er nu heller ikke så ringe.

Deller af hakket okse, fortæret med en nu igen god appetit og pasta med havepesto og salat som tilbehør.

Man skal bruge:

500 g hakket oksekød (Dexter er naturligvis bedst – HAR jeg nævnt det før?)
1 æg
1 groftrevet løg
3-4 spsk fintrevet parmesan
2 fed hvidløg – riv den på den fine side af rivejernet, nu du alligevel har griset det til med løg og ost.
3-4 spsk rasp
2-3 spsk hakket frisk salvie
Salt og peber

Riv ost, løg og hvidløg, hak salvien og bland det sammen med kød, rasp og ægget. Krydr med salt og peber.  Form små deller og steg dem i en blanding af olie og smør 3-5 minutter på hver side afhængigt af størrelsen.

Lav pesto, kog pasta, lav salat, og maden er klar.

Hvad kan man så lære af det? Jo. To ting.

Den første er, at selvom man går på arbejde inde i byen, er der ingen grund til at købe ind der. Parkeringspladserne er for farlige, og butikkerne er lige så gode i Hammel eller Galten.

Den anden er denne: Hav altid hakkekød i fryseren.

God onsdag – og pas på i trafikken.

Der går ikke røg af et lam, hvis der ikke er grill

Pinsemiddagen valgte vi at indtage på Cafe Den Lille Terrasse. Den med blomsterudsigt og bindingsværk. Man skal jo veksle lidt.

Efter en kølig drink - mousserende rosévin med hyldeblomst, var appetizeren et par kapitler krimi, mens grillen blev klar.

Menuen lød på grillede, marinerede lammesteaks, myntehvidløgsdip og grillede asparges med bacon (den totalt oversete krydderurt) og nye kartofler. Enkel og lækker mad.

Bylten med viskestykket på bordet? Det er for at holde kartoflerne varme.

En god grillmarinade til lam er en blanding af 1/2 dl olivenolie, en stor håndfuld hakket mynte, et skvæt æbleeddike og 3 fed knust hvidløg. Smør lammekødet ind i blandingen og lad det stå køligt og trække i nogle timer.

Lammesteaks, der egentlig bare er lammekølle i skiver, skal grilles i 3 minutter på hver side midt på grillen og derefter lige over kullene, indtil de bliver passende brændte. Striber skal de i hvert fald have.

Der er sket meget med grill i de senere år. Jeg husker halvrå portionsørreder med slatten dild i midten, klodsede salater med majs og kinakål og humpler af råt blomkål, bøffer, der var stegt udenpå og rå indeni – det hele skyllet ned med lunken hvidvin eller kold rødvin. Imens sad folk så og frøs, mens de bedyrede overfor hinanden, hvor HYGGELIGT, det var at grille. Og man sang selvfølgelig med på visen. Hvem vil være den eneste, der ikke synes, noget er hyggeligt?

Men med kuglegrillen er der heldigvis sket store forandringer til det bedre. Hvad med en Nobelpris til den, der opfandt kuglegrillen? Eller for den sags skyld køkkenrullen? Støvsugeren? Opvaskemaskinen??

Vi lever i de bedste af alle tider – på trods af meget skidt rundt omkring – så hurra for det og ud og så ærter.

God Pinsemandag.

Pinsesol og pillerejer

I al sin glans nu stråler solen. Pinsesalmen, der giver baghjul til alle andre en pinsesøndag, hvor solen danser og allerede klokken 7 varmede klappekalvens sorte pels, mens vi øvede ‘drikke af spand’.

Der går et par fasaner og skråkker nede i engen, nogle ænder rapper, og højt oppefra kan vi høre musvågens jagtskrig. Det store, gamle kastanjetræ står med lys.

Endnu en dejlig dag i Skivholme. Man kan kun være taknemmelig.

I dag vil vi gentage gårsdagens succes, og tage Restaurant Flimmerskyggens bedste frokostmenu. Pillerejer med citron og kryddermayonnaise.

Det er ikke raketvidenskab, men det er lækkert, frisk og hurtigt. Og det er ikke uvæsentligt, når sommeren er kommet på besøg, og der er tusind andre ting, man hellere vil end at stå i køkkenet.

Kryddermayonnaisen er Hellmans mayo smagt til med lidt Heinz ketchup, citron og Worcestershiresauce. Lav den endelig ikke for stærk – det skal smage af noget, men ikke helt overdøve rejerne.

Husk skylleskålene med varmt vand og citron og en hel køkkenrulle. Det er praktisk, når man sådan får fingrene i maden.

Velbekomme – og God Pinse.

Tærte og flimmerskygge

Når vi spiser ude, har vi forskellige yndlingsspisesteder. 

For eksempel terrassen inde i staudehaven, terrassen foran B&B’en, Femøren, og pladsen under de store træer, hvor der hele dagen er flimmerskygge. Vi vælger efter vejr og især vind.

I går blev det Restaurant Flimmerskyggen med en løgtærte med bacon og en frisk tomatsalat med rødløg og basilikum. Let skygge med solstrejf og en fantastisk udsigt. 

Hunden kunne ligge udstrakt og sove, mens køerne gumlede lige uden for hegnet, og fuglene sørgede for musikken. Hvad kan man ønske sig mere?

Lav tærtebunden som til laksetærten. Mens dejen hviler, kan du lave fyldet.

3 pænt store løg i skiver eller både
1 pk bacon klippet i tern
5 æg
1,5 dl fløde
Sennep
En håndfuld revet ost

Svits løg og bacon sammen på en pande, til løgene bliver klare, krydr med (meget lidt) salt og et godt drys peber.

Pisk æggene med fløden.

Rul tærtebunden ud, læg den i et smurt tærtefad, smør bunden med sennep og fordel en håndfuld revet ost over. Fordel fyldet ovenpå og hæld æggemassen over.

Bag i ovnen ved 200 grader i en tre kvarters tid. Man kan vande i drivhuset i mens. Tærten er færdig, når dejen slipper kanten, og toppen er lysebrun og hævet smukt.

Den her blev måske en anelse for ‘lysebrun’. Kokkens opmærksomhed blev afledt af græskarspirerne.

Men den smagte nu godt alligevel.

God fredag.

Forsommerdeko med døvnælder

Døvnælderne blomstrer. I hegn, på grøftekanter – og i nogle af vores bede i udkanten af haven. Det sidste er vi ikke så stolte af, men de er kønne i naturen, og de kan bruges til at lave en sjov dekoration. Jeg lærte tricket allerede som barn.

Døvnælder retter sig op, når de bliver lagt ned, og det er det, man kan udnytte.

Pluk en buket døvnælder. Du opdager helt sikkert, hvis du kommer til at tage fejl af døvnælder og brændenælder. Men for en sikkerheds skyld: husk, at døvnælderne er dem, der blomstrer nu med hvide blomster.

Tag en flad skål, fyld vand i, læg blomsterne med stænglerne ind mod midten og læg en sten på til at holde dem der.

I løbet af ganske få timer vil døvnælderne rejse sig op, og dekorationen kommer til at se sådan ud:

Det er kønt, det er sjovt, det er anderledes, det hører forsommeren til, og så er det gratis.

God torsdag.

Mynte og lam

Vores seneste pakke lam fra den lokale lammeavler indeholdt også hakkekød. Lammehakke er som regel temmelig fedt. Det skal krydres, så det frisker lidt på det, og det skal steges så langsomt, at det overflødige fedt smelter ud.

Her er en lækker opskrift på lammedeller med frisk mynte, hvidløg og chili.

En krydderblanding, der, når den er rørt ud i olie, også gør sig fortrinligt som grillmarinade til lammesteaks.

Rør 500 g hakket lammekød med en god håndfyld hakket mynte, 3 fed presset hvidløg, et æg, salt og 1/2 tsk sambal oelek. Form små kødboller og steg dem på en varm pande i 5 minutter på hver side. Smid det frasmeltede fedt ud.

De smager godt med mynte- og hvidløgsdip til, nye kartofler og auberginesalat.

Et måltid, der kan holde vampyrerne væk.

Hvis det da passer, at vampyrer ikke kan lide hvidløg. Jeg ved det ikke – jeg har aldrig mødt en. Men… vi spiser jo også meget hvidløg…

God onsdag.

Forårsblues og forsommerfryd

Der sker noget hver dag. Selvom man råber stop og beder naturen om at dvæle lidt ved de blomstrende slåen og kirsebær, går den ubønhørligt videre. Foråret er lige så stille gledet over i forsommer. Varmen er kommet – sikkert kun på gæstevisit, men alligevel.

Slåenkrattet er afblomstret, og gøgen kukker.

Kirsebærtræerne er afblomstrede.

Mælkebøttefrøene er ved at gøre klar til at flyve ud i verden.

Græsset er vokset så meget, at det mange steder når hunden over hovedet.

Det er ved at være tid til at tage første slæt. Lægge første læs på lager til vinteren.

Det hele gror, som om det blev betalt for det. Det er de hvide blomsters tid – hvidtjørnen, der står på spring,

og alle de hvide skærmplanter.

De lyse nætter er i gang. Vi kunne stadig se, da flaskekalven skulle have natmad i går. Og høre nattergalen i krattet.

Forsommer. Grøn, overdådig frodighed. Stadig frisk luft om morgenen og lyst og nyt løv, men noget af det hele er allerede brugt op for i år. Derfor lidt blues midt i forsommerfryden. Det er så smukt, at det gør helt ondt i hjertet – man vil holde fast i øjeblikket, men det kan man ikke.

Så hæng på og tag hele turen med – følg hvert afsnit i sommerens gang og nyd det intenst - der kommer først en genudsendelse næste år.

God tirsdag.